Reform af de Videregående Uddannelser: Erhvervsretning, Fleksibilitet og Faglig Standard
De videregående uddannelser skal i højere grad matche erhvervslivets behov, sikre smidige overgange mellem teori og praksis samt værne om det faglige niveau. Denne politik styrker de tekniske professioner med nye konstruktør- og ingeniørveje, sikrer reskilling af udenlandsk arbejdskraft og skaber klare retskrav på kandidatuddannelserne.
1. Nye Konstruktøruddannelser på det Tekniske Område
Succesen fra bygningsområdet overføres til industrien for at lukke det faglige gab mellem faglærte/teknikere og civilingeniører.
- Oprettelse af Elektronik- og Maskinkonstruktøruddannelser: Der etableres to nye professionsbacheloruddannelser: Elektronikkonstruktør og Maskinkonstruktør.
- Struktur: Uddannelserne opbygges efter samme model som den eksisterende bygningskonstruktøruddannelse. De vil have et stærkt fokus på projektledelse, projektering, teknisk dokumentation og praktisk anvendelse inden for henholdsvis elektronik- og maskinsektoren.
2. Genfødsel af Akademiingeniøren
Der genoprettes en klassisk, højtkvalificerende ingeniøruddannelse med fokus på dyb faglighed og projektarbejde uden ekstern virksomhedspraktik.
- 9-semestres Akademiingeniør: Uddannelsen genindføres som et fuldtidsstudium over 4,5 år (9 semestre) uden obligatorisk praktikperiode.
- Fagligt niveau og pædagogik: Uddannelsens akademiske niveau fastlægges over normalt bachelorniveau. Undervisningsformen vil bevare den stærke, projektorienterede og anvendelsesorienterede tradition, som kendes fra diplomingeniøruddannelsen.
3. Direkte Kandidatadgang for Professionsbachelorer
Broen mellem professionshøjskoler og universiteter gøres bredere og mere gennemskuelig, så praktisk funderede studerende kan nå det højeste akademiske niveau.
- 1-årigt overbygnings- og adgangskursus: Der indføres et målrettet 1-årigt akademisk overgangsforløb for professionsbachelorer.
- Optagelsesgaranti: Gennemførelse af dette år giver den studerende et ufravigeligt retskrav og garanti for optagelse på relevante universitetskandidatuddannelser.
4. Kvalitetssikring og Integration af Udenlandske Akademikere
For at sikre, at udenlandsk arbejdskraft i offentlige og private nøglestillinger har de nødvendige sproglige og samfundsmæssige forudsætninger, indføres et obligatorisk kvalifikationsforløb.
- 2-årigt integrations- og fagmodul: Udlændinge med en kandidatgrad fra udlandet skal gennemføre et obligatorisk 2-årigt forløb.
- Indhold: Uddannelsen skal indeholde intensiv undervisning i dansk sprog, dansk kultur, samfundsfag samt relevante faglige og lovgivningsmæssige fag inden for den pågældende profession.
- Beskæftigelseskrav: Gennemførelse af forløbet er en præmis for overhovedet at kunne søge og varetage stillinger på det danske arbejdsmarked, der kræver en dansk kandidatgrad.
5. Udvidede Kandidatveje for Maskinmestre og Konstruktører
Tekniske nøgleprofessioner gives markant bedre og mere direkte adgang til at læse videre til civilingeniør (cand.polyt.).
- Maskinmester til ingeniørkandidat: Maskinmesteruddannelsen forlænges med 2 obligatoriske/valgfrie semestre, der fokuserer på de nødvendige teoretiske og matematiske discipliner. Dette giver direkte adgang til ingeniørkandidatstudiet.
- Konstruktør til ingeniørkandidat: Samme model rulles ud for bygningskonstruktører samt de nye elektronikkonstruktør- og maskinkonstruktøruddannelser. Ved at forlænge studiet med 2 semestre sikres det faglige fundament for direkte optagelse på en teknisk kandidatgrad på universitetet.
6. Ny arbejdsdeling på humaniora og markant STEM-løft
Vi vil gøre op med unødigt overlap og dublering af uddannelser på landets fem store universiteter (AAU, AU, RUC, SDU og KU).
- Specialisering på humaniora: De humanistiske uddannelser skal fordeles strategisk mellem de fem universiteter, så de ikke længere udbyder de samme retninger.
- Konvertering til STEM: For hver humanistisk studieplads, der nedlægges som led i denne omfordeling, forpligtes universiteterne til at oprette en ny studieplads inden for STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics).
7. En ny 6-årig universitetsuddannelse for folkeskolelærere
Folkeskolen er fundamentet for vores samfund, og lærerne fortjener den stærkeste faglige ballast. Derfor flyttes læreruddannelsen fra professionshøjskolerne til universiteterne og omdannes til en fuld kandidatuddannelse.
- Strukturen: Uddannelsen opbygges som en 4-årig bachelor (inklusiv to intensive praktikforløb) efterfulgt af en 2-årig kandidatoverbygning.
- Det faglige løft: Reformen skal sikre en dybere akademisk og praktisk forankring. Der sættes massivt ind på at styrke de faglige linjefag samt kernekompetencer inden for klasseledelse, retorik, pædagogik, psykologi og didaktik.
8. Ny klinisk overbygning for psykologer
For at sikre den højeste standard i behandlingen af psykisk sårbarhed, skærper vi kravene til autorisation og ydernumre.
- Klinisk specialisering: Der oprettes en ny, obligatorisk 2-årig klinisk psykologisk overbygning efter cand.psych., som indeholder målrettede praktikperioder.
- Krav til praksis: Denne overbygning bliver en absolut betingelse for at opnå officiel autorisation og ydernummer som praktiserende psykolog i Danmark.
9. Flere hoveduddannelsesforløb til læger
Sundhedsvæsenet mangler specialister. Vi vil udvide kapaciteten på de lægelige videreuddannelser for at imødegå den akutte mangel på læger i nøglespecialer.
- Der oprettes mærkbart flere hoveduddannelsesforløb inden for: Psykiatri, almen medicin, kirurgiske specialer og intern medicinske specialer.
10. Ny socialpædagogisk kandidatuddannelse på DPU
Sektoren for specialiserede tilbud har brug for medarbejdere med dyb, forskningsbaseret viden om svære sociale og psykiatriske problemstillinger.
- Målrettet indsats: Vi opretter en ny socialpædagogisk kandidatuddannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Uddannelsen målrettes direkte til arbejde på behandlingssteder, bosteder, psykiatriske afdelinger og døgninstitutioner.
- Adgangsvej: Uddannelsen skal fungere som en overbygning, der giver professionsbachelorer – herunder pædagoger, lærere og socialrådgivere – mulighed for at videreuddanne sig på højeste niveau.