Politisk program: Reform af energipolitikken
Dette politiske program markerer en radikal og nødvendig omstilling af Danmarks energiinfrastruktur. Gennem massive investeringer, skattefordele og ambitiøse krav vil vi gøre Danmark 100 % uafhængigt af fossile brændstoffer, fremtidssikre elnettet og sikre, at grøn energi bliver både billig og tilgængelig for alle.
1. Total energioptimering af den danske boligmasse
Bygninger står for en stor del af det samlede energiforbrug. For at stoppe energispild sættes der et ufravigeligt mål: Alle boliger i Danmark skal være energioptimeres inden 2035. Dette skal ske gennem isolering, udskiftning af vinduer og optimering af varmesystemer, så boligmassen lever op til moderne, grønne standarder.
2. Massive håndværkerfradrag til grønne renoveringer
For at hjælpe boligejerne i mål med energioptimeringen og sætte skub i den grønne omstilling genindføres og udvides den økonomiske støtte markant. Der indføres store håndværkerfradrag, som er målrettet energioptimering. Fradraget skal gøre det økonomisk attraktivt for den enkelte borger at investere i energiforbedringer af eget hjem.
3. Solceller på alle tage
Danmarks tagflader skal omdannes til decentrale kraftværker. Det bliver et lovkrav, at der skal etableres solceller på ALLE tage inden 2035. Kravet gælder både offentlige bygninger, erhvervsbyggeri og private boliger. Hvor arkitektoniske eller konstruktionsmæssige forhold gør traditionelle solceller umulige, skal der anvendes integrerede solcelletagsten.
4. Landsdækkende udrulning af geotermisk varme
Under den danske undergrund findes en uudtømmelig kilde til stabil og grøn varme. Der skal indføres geotermiske varmeanlæg over hele Danmark, som dækker alle landets kommuner. Geotermi skal fungere som grundlast i fjernvarmesystemet, hvilket gør os uafhængige af biomasse og fossile brændsler i opvarmningen.
5. Kommunale Power-to-X-anlæg (Strøm til brint)
For at kunne lagre den grønne strøm fra de dage, hvor vinden blæser mest, satser vi massivt på brintteknologi. Der skal indføres strøm-til-brint-anlæg (PtX) i alle Danmarks kommuner. Disse anlæg skal drives direkte af grøn strøm fra både land- og havvindmøller og sikre, at overskudsstrøm omdannes til brint, som kan bruges i industrien og til tung transport.
6. Fremtidssikring og massiv udbygning af elnettet
Det nuværende elnet er slet ikke gearet til fremtidens massive elforbrug. Derfor iværksættes en historisk udbygning af elnettet, så det kan håndtere fire vitale samfundskrav:
- Lokal produktion: Nettoet skal uden problemer kunne modtage el, som sendes retur til grid’et fra enhver husstands solceller og husstandsvindmøller.
- Privat ladeinfrastruktur: Kapaciteten skal sikres, så enhver husstand har mulighed for at drive elladere til 2 biler på samme tid.
- Digitale investeringer: Elnettet skal kunne drive 40 % flere datacentre på dansk jord.
- Grøn industri: Netværket skal kunne drive 50 % mere industri, i takt med at produktionsvirksomheder udskifter fossile maskiner med eldrevne alternativer.
7. Grøn afgiftsomlægning af transportsektoren
Det skal være mærkbart dyrere at forurene, og markant billigere at køre grønt. Vi gennemfører en total omstrukturering af bilafgifterne:
- Fossile brændstoffer: Der lægges store afgifter på benzin og diesel, som bliver 200 % større end i dag.
- Køb af elbiler: Til gengæld fjernes registreringsafgiften på elbiler fuldstændigt for at gøre den grønne bil til det oplagte valg for alle.
- Ejerudgifter: De løbende grønne afgifter og ejerafgifter på elbiler halveres.
9. Finansieringsmodel for kommunale geotermi- og brintanlæg
For at sikre en hurtig og ensartet udrulning af geotermi og strøm-til-brint (PtX) i alle landets kommuner etableres en national finansieringsfond: "Den Grønne Infrastrukturfond". Fonden skal sikre, at projekterne ikke belaster de kommunale budgetter eller velfærdsområder.
┌────────────────────────────────────────┐
│ Den Grønne Infrastrukturfond │
└───────────────────┬────────────────────┘
│
┌────────────────────────┴────────────────────────┐
▼ ▼
┌───────────────────────────┐ ┌───────────────────────────┐
│ 50% Statsligt lån │ │ 50% Grønne obligationer│
│ (0% rente, 30 års afdr.) │ │ (Solgt til pensionssek.)│
└────────────┬──────────────┘ └────────────┬──────────────┘
│ │
└────────────────────────┬────────────────────────┘
▼
┌──────────────────────────────────────┐
│ 100% Finansiering til kommunale │
│ geotermi- og brintanlæg │
└──────────────────────────────────────┘
- Kapitalstruktur: Finansieringen af anlæggene i hver kommune dækkes via en 50/50-model:
- 50 % statsligt anlægslån: Ydes direkte fra staten som et rentefrit lån med en løbetid på 30 år.
- 50 % grønne kommunale obligationer: Udstedes med statsgaranti og målrettes salg til danske pensionskasser for at sikre stabil, langsigtet kapital.
- Kommunale selskaber (I/S): Anlæggene etableres som kommunalt ejede forsyningsselskaber. Det sikrer, at et eventuelt økonomisk overskud fra brintsalget til industrien og eksport geninvesteres direkte i kommunens borgere eller bruges til at sænke de lokale takster.
- Finansieringskilde: Statens andel finansieres direkte via provenuet fra de 200 % højere afgifter på benzin og diesel.
10. Satser for det nye, store håndværkerfradrag
Det nye grønne håndværkerfradrag målrettes udelukkende dokumenterbare energioptimeringer. Fradraget gøres markant højere end tidligere ordninger for at sikre, at alle har råd til at omstille deres bolig inden deadline i 2035.
- Arbejdsløn: Der indføres et fradrag på op til 60.000 kr. pr. person om året (i husstande med to voksne giver det et samlet fradrag på 120.000 kr.).
- Materialeudgifter: Som noget helt nyt indføres der fradragsret for selve materialeudgifterne (f.eks. indkøb af isolering, energivinduer eller solceller) på op til 40.000 kr. pr. person om året.
- Skatteværdi: Skatteværdien af fradraget hæves fra de historiske ca. 26 % til 50 %. Det betyder, at hvis du har brugt 10.000 kr. på en grøn håndværksydelse, får du 5,000 kr. direkte tilbage i sparet skat.
11. Tidslinje og etaper for elnettets udbygning (2027–2035)
Udbygningen af elnettet opdeles i tre skarpe faser for at sikre, at kapaciteten følger med behovet fra industrien, datacentre og de private husholdninger.
📅 Etape 1: Fundamentet og det nære elnet (2027 – 2029)
- Fokus: Opgradering af lokalnettet (lavspændingsnettet) ude i boligkvartererne.
- Mål: Inden udgangen af 2029 skal transformerstationer i alle boligområder være udskiftet, så elnettet uden problemer kan klare, at enhver husstand oplader 2 elbiler samtidigt, samt modtage strøm fra de første store bølger af private solcelleanlæg uden at overophede.
📅 Etape 2: Digitalisering og lagring (2030 – 2032)
- Fokus: Udbygning og sikring af regionalnettet (mellemspændingsnettet) samt integration af de nye kommunale PtX-anlæg.
- Mål: Nettet skal optimeres digitalt (Smart Grid-teknologi), så det automatisk kan dirigere overskudsstrøm fra land- og havvindmøller direkte ud til de kommunale brintanlæg. Nettet gøres klar til at håndtere 40 % flere datacentre, som forpligtes til at sende deres overskudsvarme ind i det nye geotermiske fjernvarmenet.
📅 Etape 3: Den tunge industri og fuld integration (2033 – 2035)
- Fokus: Opgradering af transmissionsnettet (højspændingsnettet), som varetages af Energinet.
- Mål: Nettet skal fuldt ud kunne drive 50 % mere tung industri, i takt med at de sidste fabrikker skrotter gas- og kulfyr til fordel for el. Alle hustande i Danmark skal i 2035 være fuldt integrerede i grid’et, så milliarder af kilowatttimer fra private tage og vindmøller flyder fejlfrit på tværs af landet.
12. Obligatoriske og intelligente batterilagre i alle boliger
For at sikre, at elnettet ikke overbelastes af den massive mængde nye solceller, og for at udnytte den grønne strøm bedst muligt, indføres der et krav om decentrale batterilagre. Alle boliger – herunder enfamilieshuse og etagebyggeri – skal have installeret batterilagre inden 2035.
Batteriernes dobbelte funktion
Batterierne skal ikke kun dække boligens eget forbrug, men skal fungere som et samlet, virtuelt kraftværk (Virtual Power Plant), der stabiliserer det danske elnet:
- Eget forbrug (60 % af kapaciteten): Gemmer strømmen fra egne solceller i dagtimerne, så boligen kan bruge CO2-neutral strøm om aftenen og natten.
- Net-aflastning (40 % af kapaciteten): Styres intelligent af elnettets operatører (Energinet). Når der er akut mangel på strøm i samfundet, kan nettet trække på de millioner af forbundne batterier. Omvendt, hvis vindmøllerne producerer for meget strøm, kan nettet "parkere" overskudsstrømmen i de private batterier.
Kapacitetskrav og dimensionering
For at sikre den nødvendige effekt til at aflaste nettet, fastsættes der specifikke minimumskrav til batteriernes størrelse:
| Boligtype | Minimumskapacitet pr. enhed | Formål og placering |
|---|---|---|
| Enfamilieshuse | 15-20 kWh pr. hus | Sættes op i bryggers, garage eller kælder. Dimensioneret til at drive huset i 1-2 døgn og yde maksimal støtte til det lokale elnet under spidsbelastninger. |
| Etagebyggeri (lejligheder) | 5-7 kWh pr. lejlighed | Etableres som ét stort, centralt fælles-batterianlæg i ejendommens kælder eller teknikrum (f.eks. 150-210 kWh for en opgang med 30 lejligheder). |
Finansiering og kompensation for borgerne
Dette krav må ikke blive en social slagside for de danske boligejere og andels-/ejerforeninger. Derfor støttes udrulningen massivt:
- Det grønne håndværkerfradrag: Indkøb og installation af batterilagrene kan fuldt ud trækkes fra i det nye, store håndværkerfradrag under både arbejds- og materialeudgifter.
- Batteri-rente: Borgere og boligforeninger kompenseres økonomisk via en fast tarif, når staten låner kapacitet fra deres batteri til at aflaste elnettet. Det betyder, at batteriet bliver en aktiv indtægtskilde for den enkelte husstand.
- Momsfritagelse: Der indføres 0 % moms på batterilagre frem mod 2035 for at banke indkøbsprisen i bund.