Politik for landbrugsstøtte
Denne politiske tekst fastlægger en grundlæggende omlægning af den offentlige og EU-baserede landbrugsstøtte. Det hidtidige system, hvor landbrugsstøtten blev tildelt automatisk efter hektarantal uafhængigt af den faktiske miljøpåvirkning, ophæves. Fremskridt, dokumenterede resultater og grøn omstilling bliver de eneste afgørende forudsætninger for at modtage offentlige midler.
1. Pris på præstation: Støtte kræver dokumenterede resultater
Landbrugsstøtten gøres til en betinget og resultatorienteret ydelse. Den udbetales ikke længere for blot at eje eller dyrke jorden, men kræver en aktiv og målbar indsats for klima og miljø.
Krav om konkret CO2- og miljøreduktion: Landbrug kan kun opnå støtte, hvis de dokumenterer, at de aktivt arbejder på at mindske deres klimabelastning (herunder udledninger af drivhusgasser) og miljøbelastning (herunder kvælstofudvaskning og sprøjtemiddelrester).
Løbende kontrol og fortsat udvikling: Støtten udbetales på baggrund af årlige, målelige resultater. Det er et ufravigeligt krav, at den positive miljø- og klimaudvikling fortsætter år for år. Staten stopper udbetalingen øjeblikkeligt, hvis forbedringerne stagnerer eller falder tilbage.
2. Prioritering af økologi (65/35-fordelingen)
For at belønne de landbrug, der fra start driver et bæredygtigt og giftfrit jordbrug, indføres en markant skævdeling af den tilgængelige støttepulje til fordel for det økologiske erhverv.
Større andel til økologiske brug: Af den samlede landbrugsstøttepulje øremærkes og udbetales 65 % til certificerede økologiske landbrug, mens de resterende 35 % fordeles til konventionelle brug, der lever op til de skærpede miljø- og resultatkrav.
Ansporing til omstilling: Fordelingen skal fungere som et stærkt økonomisk incitament for konventionelle landmænd til at omlægge deres produktion til økologi for at få del i den største del af støttepuljen.
3. Resultatbaserede kontrakter i stedet for bureaukrati
For at sikre, at ordningen ikke drunker i administrative godkendelser, oprettes en gennemsigtig kontrolmodel.
Grønne resultatkontrakter: Hvert landbrug indgår en bindende kontrakt med myndighederne om specifikke miljø- og klimamål for bedriften.
Uafhængig måling: Sensordata, jordprøver og klimaregnskaber danner grundlag for udbetalingen, så det alene er de faktiske resultater i marken og stalden, der udløser støttekronerne.