Politisk program: Reform af det almene boligområde

1. Sikring af den almene boligmasse ved nybyggeri

For at garantere en blandet beboersammensætning i fremtidens byer indføres der et ufravigeligt krav om, at 25 % af alt bolignybyggeri SKAL være alment. Når en privat bygherre opfører nyt boligbyggeri, forpligtes denne til at udbyde 25 % af projektet til almene boligorganisationer. Dette skal ske i et tæt og struktureret samarbejde med den kommune, hvor byggeriet opføres, for at sikre, at boligerne matcher det lokale behov.

2. Forebyggelse af ghettoisering gennem mindre boligafdelinger

Store, isolerede boligkomplekser har historisk set skabt grobund for komplekse sociale problematikker og ghettoisering. For at modvirke dette sættes der en klar øvre grænse for fremtidige projekter: Der må aldrig igen opføres boligafdelinger med mere end 200 boliger i samme byggeri. Ved at holde afdelingerne mindre sikrer vi mere overskuelige og velfungerende nærmiljøer.

3. Geografisk spredning og maksimal tæthed af store afdelinger

For at undgå ophobning af store almene bebyggelser i bestemte bydele indføres der strenge krav til den geografiske planlægning. Inden for en radius af 5 kilometer må der aldrig være mere end maksimalt 2 almene boligafdelinger med mere end 200 boliger. Dette vil tvinge byplanlægningen til at sprede boligformerne og integrere de almene boliger i bredere boligområder.

4. Modernisering af rammebeløbet for alment byggeri

Det nuværende loft for, hvad det må koste at opføre almene boliger, kvæler kvaliteten og bæredygtigheden i byggeriet. Vi vil hæve loftet for det almene byggeri, så maksimumsbeløbet pr. kvadratmeter hæves til 10.000 kr. Dette giver boligorganisationerne de nødvendige økonomiske rammer til at bygge energivenligt, langtidsholdbart og arkitektonisk flot.

5. Loft over indskud for at sikre social lighed

Høje indskud må ikke være en barriere, der holder økonomisk udsatte borgere ude af det almene boligmarked. Derfor indføres der et absolut loft, som fastslår, at indskuddet i almene boligafdelinger aldrig må overstige 25.000 kr. pr. bolig. Dette sikrer, at adgangen til en god bolig ikke afgøres af personlig opsparing eller evnen til at optage dyre lån.

6. Statets medfinansiering og maksimal husleje

Almene boliger udfylder en afgørende samfundsmæssig rolle ved at sikre tag over hovedet til dem med de færreste midler. Staten skal derfor påtage sig et større økonomisk ansvar og finansiere en markant større del af de almene boliger. Denne øgede statsstøtte øremærkes til at holde boligudgifterne nede, så huslejen i de almene boliger aldrig kan overstige 1.400 kr. pr. kvadratmeter om året.

7. Ny og balanceret fordelingsnøgle til det boligsociale arbejde

En succesfuld integration og tryghed i boligområderne kræver en målrettet boligsocial indsats. Finansieringen af det boligsociale arbejde skal strømlines og fordeles efter en fast og gennemskuelig nøgle:

• 10 % tildeles direkte til de enkelte boligafdelinger til nære, lokale initiativer.
• 20 % tildeles boligorganisationernes dispositionsfonde til overordnede indsatser på tværs af afdelinger.
• 50 % tildeles kommunerne for at sikre en stærk kobling til de kommunale velfærds- og skoletilbud.
• 20 % tildeles Landsbyggefonden til landsdækkende koordination og udviklingsprojekter.

8. Automatisk aktivering af fleksibel udlejning

For at sikre en sund balance på arbejdsmarkedet og i beboersammensætningen skal der reageres proaktivt, hvis et område oplever stigende arbejdsløshed. Der skal altid indføres fleksibel udlejning i en boligafdeling, når mere end 25 % af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. For at beskytte pensionister og sikre, at statistikken afspejler den reelle situation for den arbejdsdygtige del af befolkningen, er det kun beboere under 55 år, der tæller med i denne beregning. Det giver kommunen og boligorganisationen redskaber til at prioritere boligsøgende i job eller uddannelse, indtil balancen er genoprettet.