Grupperinger i Danmark med et andet værdigrundlag

Der er mange grupperinger i Danmark der ikke umiddelbart er enige i flertallets indstilling til samfundsorden, værdier, velfærdsstaten, demokratiet , markedsøkonomi osv. Denne artikel forsøger at beskrive de fleste af dem.

Anarkokapitalisme er en ultraliberal filosofi, der går ind for en fuldstændig privatisering af alle samfundsfunktioner og dermed afskaffelsen af staten. Ifølge denne ideologi skal ting som forsvar, infrastruktur og lovhåndtering varetages af private aktører på et frit marked . Lars Kragh Andersens ideologi beskrives som anarkokapitalistisk, dog ikke på udlænndingepolitikkens område hvor han har mere personlige holdninger. Hans modstand mod offentlige institutioner som DR og politiet, samt hans principielle kamp mod skat og statslig regulering, er udtryk for denne ideologi .

1. Skal statens voldsmonopol (politi, efterretningstjeneste, militær) afskaffes?

Ja, det er et af de absolutte kerneelementer i anarkokapitalismen. Tilhængere ønsker et samfund uden nogen form for stat, da staten i sig selv opfattes som en aggressiv institution, der lever af tvang (fx skatter).

I stedet for et statsligt voldsmonopol, forestiller de sig, at alle sikkerhedsfunktioner (politi, domstole, militær) skal varetages af private, konkurrerende virksomheder på et frit marked.

Borgerne vil frivilligt købe beskyttelse hos et privat "sikkerhedsfirma" (Private Defense Agency). Hvis en forbrydelse begås, vil de to implicerede parters sikkerhedsfirmaer forhandle og eventuelt inddrage en privat domstol, da det forretningsmæssigt vil være mest fordelagtigt for dem at samarbejde frem for at udkæmpe krige mod hinanden.

2. Må staten overvåge borgerne?

Nej, fordi staten i sig selv ikke eksisterer i anarkokapitalismen. Hele ideologien er et opgør med statens magt, og herunder dens mulighed for at overvåge og kontrollere borgerne.

Anarkokapitalister afviser staten, fordi den ifølge dem er en tvangsbaseret institution, der stjæler ejendom (gennem skatter), iværksætter aggression og begrænser personlige friheder på utallige måder.

I deres vision om et statsløst samfund vil der simpelthen ikke være nogen statslig myndighed til at udføre overvågning. Alle relationer vil være baseret på frivillighed og kontrakt, og overvågning vil, hvis den finder sted, skulle varetages af private aktører, men kritikere påpeger, at dette i praksis kunne skabe nye former for kontrol og magtkoncentration.

3. Fri narko

Anarkokapitalismen går ind for fuld legalisering af alle stoffer. Dette er en central del af ideologien, som i høj grad handler om individuel frihed og et minimum af statslig regulering .

Begrundelsen for dette synspunkt er, at et forbud mod narkotika opfattes som en krænkelse af den personlige frihed og et indgreb i frie markedstransaktioner . I et anarkokapitalistisk samfund ville der ikke være nogen statslig lovgivning, der forbyder salg eller brug af rusmidler. Et eksempel fra virkeligheden kan ses i dokumentaren The Anarchists, der følger et anarkokapitalistisk miljø i Acapulco, hvor deltagerne praktiserede massiv legalisering og brug af stoffer .

4. LGBT+ rettigheder

Anarkokapitalismen har en mere kompleks og indirekte tilgang til LGBT+-rettigheder. Der findes ikke et entydigt svar i den tilgængelige litteratur.

Ifølge en analyse er anti-LGBT+-bevægelser og lignende grupper (som nogle gange deler ideer med anarkokapitalister) imod "kønsideologi" og rettigheder for seksuelle minoriteter, herunder retten til at indgå ægteskab og transpersoners rettigheder . Dette tyder på, at der kan være en spænding eller ligefrem modstand mod LGBT+-rettigheder inden for visse grene af den bredere libertære bevægelse .

Samtidig er der andre anarkistiske retninger, som "queeranarkisme", der eksplicit kæmper for LGBT+-frigørelse og ser stat og kapitalisme som undertrykkende strukturer, der bør afskaffes for at opnå fuld ligestilling . Det er dog vigtigt at understrege, at queeranarkisme er en venstreorienteret anarkistisk strømning, der ikke er det samme som anarkokapitalisme. Anarkokapitalister er generelt individualister, der fokuserer på økonomisk frihed og private ejendomsrettigheder, hvilket kan stå i modsætning til de mere kollektivistiske og identitetspolitiske mål, der findes i queeranarkismen .

5. Indvandring fra muslimske lande

Her adskiller anarkokapitalismen sig klart fra mange højreorienterede bevægelser. Anarkokapitalismen går ind for fuldstændig fri og ubegrænset indvandring . Dette er konsekvent med dens libertære principper om individets frihed til at bevæge sig og indgå frivillige aftaler, herunder at krydse grænser . Statens kontrol over grænser opfattes som et overgreb på den personlige frihed.

Det danske nationalkonservative landskab rummer en bred vifte af aktører, fra folketingspartier over foreninger til hooligan-miljøer. Nedenstående analyse kortlægger de væsentligste grupperinger, deres ideologiske grundlag og indbyrdes relationer.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti er et af de mest etablerede nationalkonservative partier i Danmark og har haft afgørende indflydelse på dansk udlændingepolitik siden 2001. Partiet kombinerer nationalkonservatisme med velfærdsstatens bevarelse og stiller sig kritisk over for EU og masseindvandring. Partiets grundlæggende værdier er dansk kultur, kristne traditioner og en restriktiv indvandringspolitik.

DF har i årtier været den dominerende stemme i den nationalkonservative blok, men har i de seneste år oplevet pres fra nye partier på højrefløjen. Efter terrorangreb i 2016 markerede profiler fra DF et skifte ved at agitere for et totalt stop for muslimsk indvandring til Danmark i en årrække – et argument, man tidligere havde skullet kigge mod mere yderliggående partier for at få fremført .

Partiet har desuden været ramt af intern uro, særligt efter et formandsopgør før folketingsvalget, hvilket har sendt mange politikere over i andre partier som Danmarksdemokraterne .

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige blev stiftet i 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, begge udbrydere fra Det Konservative Folkeparti. Partiet kombinerer nationalkonservatisme med markedsliberalisme og har haft et klart program om dansk udmeldelse af EU, yderligere indvandringsstramninger og en liberalistisk økonomisk politik.

Partiet er i 2020'erne præget af intern splid. En række folketingsmedlemmer har forladt partiet, og interne modsætninger samt dårlige meningsmålinger fik partileder Pernille Vermund til i 2024 at erklære, at partiet skulle nedlægges, men det blev senere videreført. Opbruddet har betydet, at mange byrådsmedlemmer, der blev valgt for Nye Borgerlige, efterfølgende har skiftet til partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne eller er blevet løsgængere .

Borgernes Parti

Borgernes Parti blev stiftet i august 2024 af Lars Boje Mathiesen efter hans eksklusion fra Nye Borgerlige. Partiet placeres på den yderste højrefløj og profilerer sig med stærkt anti-islamiske og anti-indvandrings-holdninger, herunder remigration – massehjemsendelse af ikke-vestlige indvandrere. Partiet kombinerer dette med klimaforandringsbenægtelse, ønske om en forfatningsdomstol og afskaffelse af registreringsafgiften på biler.

Partiet opnåede ved valget i 2026 fire mandater, men mistede hurtigt tre af dem til udmeldelser, så kun partilederen selv sad tilbage. Partiet har forbindelser til lokale lister, blandt andet i Fredericia, hvor Karsten Byrgesen repræsenterer Borgernes Liste i byrådet .

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraterne blev dannet i 2022 af tidligere Venstre-minister Inger Støjberg. Partiet har nationalkonservative træk, særligt i udlændingepolitikken, men er mindre ideologisk stringent end Nye Borgerlige. Partiet samarbejder med de andre borgerlige partier og har indgået i det borgerlige konvent sammen med DF, Konservative og Liberal Alliance.

Partiet har været en markant modtager af partihoppere – ikke færre end 36 byrådsmedlemmer er skiftet til Danmarksdemokraterne siden stiftelsen, heraf 20 fra Dansk Folkeparti. De fleste kom til i 2022, året hvor partiet blev stiftet, og hvor DF var ramt af uro efter formandsskiftet til Morten Messerschmidt . Partiets tilgang af politikere fra både DF, Venstre og Nye Borgerlige vidner om, at det fungerer som en samlingsplatform for utilfredse kræfter på højrefløjen .

Stram Kurs

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan, der tidligere havde været medlem af Nye Borgerlige. Partiets filosofiske grundlag er etnonationalistisk utilitarisme, som søger at skabe "mest mulig lykke til flest mulige etniske danskere". Partiets politiske program hviler på to søjler: en identitær søjle med fokus på etnisk, kulturel og religiøs homogenitet, herunder forbud mod islam og deportation af alle muslimer, samt en libertær søjle, der vil begrænse statens magt.

Partiet er kendt for sine aktioner med koranafbrændinger i områder med mange indvandrere, hvilket har medført voldsomme moddemonstrationer og optøjer. Partilederen er to gange dømt for overtrædelse af racismeparagraffen. Ved folketingsvalget i 2019 opnåede partiet 1,8% af stemmerne og manglede blot 0,2 procentpoint for at komme i Folketinget.

Dansk Samling

Dansk Samling er et ældre nationalt parti med kristne rødder, der blev stiftet i 1936 af Arne Sørensen. Partiet spillede en aktiv rolle i modstandskampen under besættelsen og var repræsenteret i Folketinget i perioden 1943-1947.

I dag er foreningen – som ledes af historikeren Morten Uhrskov Jensen – domineret af nationalkonservative, der er stærkt kritiske over for EU, masseindvandring og det multikulturelle samfund. Partiet har ingen folketingsrepræsentation, men er aktivt i debatten om nationale værdier.

Vederfølner

Vederfølner er en nationalkonservativ politisk forening, der blev dannet i Århus i 2007. Navnet er hentet fra en høg i nordisk mytologi. Foreningen er en omdannelse af Dansk Front Ungdom og blev stiftet af aktivister fra hooligan-firmaet Ultra White Pride, hvilket vidner om den direkte sammenhæng mellem hooliganmiljøet og den nationalkonservative bevægelse i Danmark.

Foreningens formand Lars Grønbæk Larsen har tidligere haft tillidsposter i Fremskridtspartiet og har været formand for De National-Liberale.

Ultra White Pride

Ultra White Pride er en højreekstremistisk og nynazistisk hooligangruppering, der støtter AGF. Gruppen blev stiftet i 1994 efter en kamp mellem Brøndby og AGF, da en gruppe fans besluttede sig for at etablere et "hooligan-firma" for at kunne forsvare sig selv og AGF.

White Pride har været erklæret højreorienteret siden sin grundlæggelse. Gruppen har hyldet Adolf Hitler på stadion, vist åben støtte til Combat 18 – en engelsk nynazistisk voldsgruppe – og deltaget i overfald på udlændinge og venstrefløjsaktivister. Flere af White Prides medlemmer har været aktive i Dansk Folkepartis Ungdom, men er blevet ekskluderet på grund af deres nazistiske flirten.

I 2002 var White Pride-medlemmer med til at stifte Dansk Front – et tværpolitisk nationalt netværk, der blev beskrevet som det største højreorienterede netværk, Danmark havde set. En ledende White Pride-figur forklarede på Dansk Fronts forum, at hooligan-slagsmål var "en måde at hærde ungdommen på" og en rekrutteringsvej til "kampen mod det multietniske samfund". Da Dansk Front blev nedlagt i 2007, overtog White Pride-lederne styringen af Dansk Front Ungdom og omdøbte den til Vederfølner.

Aarhus Politi har opgjort kriminaliteten blandt White Prides 25 mest aktive medlemmer: sigtelser for vold, overtrædelse af politivedtægten, våbenloven, restaurationsloven og hærværk.

South Side Brigade

South Side Brigade er Brøndbys hooligan-firma og har spillet en rolle i at motivere dannelsen af White Pride. Efter en kamp i 1994, hvor South Side Brigade var på jagt efter AGF-fans, besluttede AGF-fansene sig for at danne White Pride. South Side har primært fungeret som en rival på hooligan-scenen frem for som en politisk aktør, men indgår i det bredere hooligan-miljø, der lejlighedsvis er blevet rekrutteret til nationalistiske formål.

Sammenhænge og relationer

Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem hooliganmiljøet og den nationalkonservative bevægelse i Danmark. Der er tale om en direkte organisatorisk overgang: White Pride-medlemmer stod bag oprettelsen af Vederfølner i 2007. Hooligan-miljøets fokus på maskulinitet, styrke og kampkultur fungerer som en naturlig rekrutteringsvej til højreekstreme miljøer. Fra White Pride til Dansk Front til Vederfølner – de samme personer og netværk har bevæget sig gennem forskellige organisationer under nye navne. Flere White Pride-medlemmer forsøgte at gå ind i DFU, men blev ekskluderet. Nogle fandt i stedet vej til Fremskridtspartiet og mere yderliggående partier.

Partipolitisk har højrefløjen været præget af stor turbulens. Partihop er udbredte – blandt de 14 syd- og sønderjyske kommuner har 21 ud af 31 folkevalgte på højrefløjen skiftet parti siden kommunalvalget i 2021 . Dette skyldes især kollapset i Nye Borgerlige og uroen i Dansk Folkeparti. Danmarksdemokraterne har været den store vinder af denne udvikling med 36 partihoppere, heraf 20 fra DF .

På tværs af de nationalkonservative partier og foreninger er der et grundlæggende sammenfald om udlændingepolitikken: alle ønsker en stram kurs over for indvandring, særligt fra muslimske lande. De adskiller sig primært i deres grad af radikalitet og i deres forhold til økonomisk liberalisme kontra velfærdsstatens bevarelse. Nye Borgerlige og Borgernes Parti er mere markedsliberale, mens DF og Danmarksdemokraterne i højere grad værner om velfærdsstaten .

Forholdet til anarkokapitalismen er mere diffust. Lars Kragh Andersen deler den anti-etablerings- og anti-muslimske retorik med de nationalkonservative miljøer, men hans ultraliberale mål om at afskaffe staten adskiller sig fundamentalt fra nationalkonservatives ønske om at bevare en stærk nationalstat. Han opererer dog i grænsefladen og bruger lignende konfrontationsmetoder som hooligan-miljøet og Stram Kurs .

Det danske venstrefløjslandskab rummer en bred vifte af aktører, fra folketingspartier over politiske foreninger til mere yderliggående bevægelser, revolutionære grupperinger og aktivistiske netværk. Nedenstående analyse kortlægger de væsentligste grupperinger, deres ideologiske grundlag og indbyrdes relationer med udgangspunkt i Socialistisk Folkeparti som den mest etablerede venstrefløjsaktør i Folketinget.

Parlamentariske partier

Socialistisk Folkeparti – SF er et dansk venstreorienteret parti dannet i 1959. Partiet har siddet i Folketinget siden 1960 og har omkring 100 lokale partiforeninger rundt om i Danmark. SF har politikere valgt ind i de fleste kommuner og alle regionsråd i landet. Partiets ideologiske fundament er folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik. SF er medlem af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet. Partiet positionerer sig som den parlamentariske venstrefløjs moderate ansigt med fokus på velfærd, grøn omstilling og international solidaritet .

Sammen med Enhedslisten, Alternativet og De Radikale er SF med i det såkaldte "rød-grønne flertal" – en uformel samarbejdskonstellation af partier, der ofte trækker i samme retning i Folketinget, selvom de har betydelige indbyrdes forskelle.

Enhedslisten – De Rød-Grønne – Enhedslisten blev dannet i 1989 som en sammenlægning af tre venstrefløjspartier: Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Partiet er i dag en fast bestanddel af den danske venstrefløj og har haft folketingsmedlemmer siden 1994 .

Enhedslistens ideologi er socialistisk og anti-kapitalistisk med rødder i marxismen og en klar parlamentarisk strategi. Partiet arbejder for et opgør med kapitalismen og en omfordeling af samfundets ressourcer. Enhedslisten har en mere venstreorienteret og systemkritisk profil end SF og prioriterer ofte markante velfærdsinvesteringer, klimahandling og antimilitarisme. Partiet er medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Parti og Nordisk Grøn Venstre Alliance.

Enhedslisten adskiller sig fra SF ved at have et klarere brud med markedsøkonomien og en mere principiel modstand mod EU og NATO . Partiet har gennem årene haft en række markante profiler som Pernille Skipper, Johanne Schmidt-Nielsen og Pelle Dragsted.

Alternativet – Alternativet er det yngste af de etablerede venstrefløjspartier, stiftet i 2013 af Uffe Elbæk og en kreds af kulturpersonligheder. Partiet kom i Folketinget ved valget i 2015 og har siden markeret sig som et grønt og humanistisk parti uden traditionel venstre-højre-ideologi.

Partiets grundlag er økologisk og bæredygtigt med fokus på en grøn omstilling af samfundet, klima, dyrevelfærd og et opgør med vækstparadigmet. Alternativet kalder sig selv et "grønt parti" frem for et venstreorienteret parti og tiltrækker vælgere fra både venstre- og midterfløjen. Partiet er præget af en medlemsdemokratisk og inkluderende organisationskultur med fokus på borgerdeltagelse og procesorienteret politik.

Frie Grønne – Frie Grønne er et forholdsvis nyt parti på venstrefløjen, ledet af Sikandar Siddique. Partiet har ikke som de andre grupperinger en forståelse af at have rødder i arbejderbevægelsen, men regner sig til venstrefløjen. Frie Grønne har især fokus på klima, antiracisme og bekæmpelse af islamofobi. Partiet har udsendt en åben invitation til fraktionen Rødt Venstre i Enhedslisten .

Fraktioner i Enhedslisten

Enhedslisten er kendetegnet ved at rumme flere forskellige fraktioner og ideologiske strømninger, der alle organiserer sig inden for partiet. Disse fraktioner har forskellige historiske rødder og politiske prioriteter:

• Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) – DKP er Knud Jespersens gamle moskvaloyale kommunistparti, der stadig lever som en fraktion i Enhedslisten. Partiet blev grundlagt i 1919 og har rødder i arbejderbevægelsen og den internationale kommunistiske bevægelse .
• Socialistisk Arbejderpolitik (SAP) – SAP er videreførelsen af det gamle trotskistparti, der i 1989 var med til at stifte Enhedslisten. Organisationen er revolutionær socialistisk med rødder i trotskismen og udgiver bladet Arbejderinformation .
• Socialisten (tidligere Socialistisk Standpunkt) – Socialisten har også trotskistiske rødder, men tilhører International Militant Tradition (IMT). Gruppen udgør en væsentlig strømning inden for Enhedslistens yderste venstrefløj .
• Rødt Venstre – Rødt Venstre er en ny fraktion i Enhedslisten, der har udløst krise i partiet. De minder ifølge beskrivelser om Enhedslisten, som den så ud i 1990, og er store modstandere af partiets "modernisering". Fraktionen har blandt andet presset Enhedslisten til at holde ekstraordinært årsmøde .
• Internationale Socialister (IS) – Internationale Socialister tilhører Tony Cliff-traditionen og har en ungdomsorganisation, ISU. Gruppen opererer inden for og i tilknytning til Enhedslisten .

Trotskistiske grupper uden for Enhedslisten

Den trotskistiske tradition har en lang historie med at splitte sig for at søge en ren politisk linje. Følgende organisationer er aktive uden for Enhedslisten:

• Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP) – RKP blev stiftet i 2024 som en udløber af Socialistisk Standpunkt på grund af uenighed om samarbejdet med Enhedslisten .
• Internationale Socialister (IS) – Ud over at være aktive i Enhedslisten opererer IS også som en selvstændig organisation med egne aktiviteter og en tilknyttet ungdomsorganisation, ISU .

Kommunistiske alternativer uden for Enhedslisten

Uden for Enhedslisten findes flere mindre kommunistiske grupper med forskellige historiske og ideologiske rødder:

• Kommunistisk Parti (KP) – KP er en sammenslutning af DKP-M/L og Kommunistisk Samling. Partiet har en tilknyttet ungdomsorganisation, Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), og udgiver netavisen Arbejderen .
• Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) – APK er en rendyrket hoxhaistisk gruppe med inspiration fra det kommunistiske Albanien. Hoxhaismen er en strengt anti-revisionistisk fortolkning af marxismen-leninismen, der tager udgangspunkt i den albanske leder Enver Hoxhas ideer .
• Socialistisk Revolution – Socialistisk Revolution repræsenterer peruviansk maoisme og Den Lysende Stis ideologi. Gruppen er inspireret af den peruvianske maoistiske bevægelse, der førte væbnet kamp i Peru i 1980'erne og 1990'erne .

Ungdomsorganisationer

De politiske ungdomsorganisationer udgør en vigtig del af venstrefløjens infrastruktur og fungerer ofte som rekrutteringsbase og aktivistisk forpost for moderpartierne:

• Socialistisk UngdomsFront (SUF) – SUF er Enhedslistens ungdomsorganisation og samler unge socialister, kommunister og anti-kapitalister. Organisationen blev dannet i 2001 som en sammenlægning af DKP's og VS's ungdomsorganisationer. SUF arbejder for et socialistisk samfund og organiserer demonstrationer, kampagner og politisk aktivitet blandt unge. SUF har omkring 547 medlemmer under 30 år .
• SF Ungdom (SFU) – SFU er Socialistisk Folkepartis ungdomsorganisation og beskriver sig selv som Danmarks aktivistiske ungdomsparti. SFU arbejder på to ben: et parlamentarisk og et udenomparlamentarisk. Organisationen kæmper for at rykke Danmark og verden i en mere socialistisk, feministisk og grøn retning gennem kampagner, og samtidig arbejder den for at få sine visioner til at blive politisk virkelighed gennem byråd, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet . SFU har omkring 1.252 medlemmer under 30 år .
• Grøn Ungdom – Grøn Ungdom er Alternativets ungdomsorganisation og organiserer unge med interesse for grøn politik, klima og bæredygtighed. Organisationen arbejder for en grøn omstilling af samfundet og er kendt for sin aktivistiske tilgang til klimakampen .
• Rød-Grøn Ungdom – Rød-Grøn Ungdom er en anden ungdomsorganisation med tilknytning til Enhedslisten og samarbejder med partiet om ungdomsaktiviteter .
• Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) – DKU er ungdomsorganisationen tilknyttet Kommunistisk Parti. Organisationen har historiske rødder i den danske kommunistiske bevægelse og har gennem tiden haft et militant antifascistisk fokus. I 1930'erne oprettede DKU arbejderværn som modværn mod nazistiske og konservative provokatører .

Aktivistiske og antiautoritære miljøer

Ud over de egentlige partier og ungdomsorganisationer findes en række aktivistiske og antiautoritære miljøer, der opererer uden for partipolitikken med fokus på direkte aktion og gadeaktivisme:

• Antifascistisk Aktion (AFA) – AFA er en antifascistisk og venstreekstrem gruppe med udspring i det venstreradikale miljø i København og består primært af socialister og anarkister. Gruppen er del af et internationalt netværk af antifascistiske grupper og har siden starten i 1992 organiseret modstandsaktioner mod racisme, sexisme, homofobi samt nazisme og andre former for ekstremisme i Danmark .
• Gruppen dannedes i 1992 i det tidligere Ungdomshus på Nørrebro som reaktion på Søllerødgadebomben, hvor socialisten Henrik Christensen blev dræbt af en bombe i Internationale Socialisters lokaler, hvilket blev opfattet af AFA som et højreradikalt politisk motiveret attentat .
• Siden midten af 1990'erne har gruppen stået bag initiativer rettet mod racisme og højreekstremisme, som ofte indebar fysiske konfrontationer og gadekampe både mod højreekstremister og til tider ordensmagten. Samtidig har gruppen ført fredelige, alment antiracistiske kampagner . AFA er ifølge SFI's kortlægning en af de væsentlige grupper i det venstreradikale miljø .
• Antifascistisk Netværk – Antifascistisk Netværk er en anden væsentlig gruppe i det venstreradikale miljø. Ifølge SFI's kortlægning af antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark er Antifascistisk Netværk sammen med AFA, REDOX og Libertære Socialister identificeret som en af de fire væsentlige grupper i det venstreradikale miljø .
• REDOX – REDOX er beskrevet som en uformel efterretningstjeneste for venstrefløjen og samarbejder med AFA. Organisationen indsamler og bearbejder information om højreekstreme miljøer og deltager i den antifascistiske aktivisme .
• Libertære Socialister – Libertære Socialister er en gruppe, der ifølge SFI's kortlægning hører til i det venstreradikale miljø. Gruppen repræsenterer en anarkistisk og libertær socialistisk strømning med fokus på direkte aktion og modstand mod statslig og kapitalistisk magt .
• Internationalt Forum (IF) – Internationalt Forum arbejder med fokus på bl.a. Palæstina, Cuba og Baskerlandet og holder til i Solidaritetshuset. Organisationen udgiver netavisen Solidaritet .

Historiske antifascistiske bevægelser

For at forstå nutidens venstrefløjsaktivismes rødder er det værd at se på historiske bevægelser, der har præget den antifascistiske tradition i Danmark:

• Trepilebevægelsen (1932-1934) – Trepilebevægelsen var en dansk antifascistisk bevægelse i årene 1932-1934, der udsprang af Socialdemokratiske Studenter (SDS). Bevægelsens formål var at demonstrere en synlig antifascisme i København, rettet mod især Konservativ Ungdom. Det i dag bedst kendte medlem af bevægelsen var Jens Otto Krag .
• Bevægelsen hentede sit ideologiske grundlag i den tyske organisation Eiserne Front. De tre pile symboliserede organisationens hovedmodstandere og fjender af demokratiet: kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Bevægelsen mistede terræn i den socialdemokratiske bevægelse efter et mislykket kupforsøg i DSU i 1934 .
• Arbejderværn og ordensværn i 1930'erne – I starten af 1930'erne lod både kommunister og socialdemokrater sig provokere af nazister og unge konservative. Som modværn oprettede kommunisterne arbejderværn, og Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, oprettede ordensværn. Konflikter mellem ungkommunister (DKU) og DSU havde ellers før betydet, at de sloges mod hinanden, men faren for at få samme udvikling i Danmark som syd for grænsen gjorde, at begge organisationer blev overbevist om, at den største fare kom fra højrefløjen og fascistiske ideologier .
• DSU nedlagde i 1934 ordensværnsgrupperne, hvilket betød, at flere centrale personer brød ud og dannede bl.a. Alarmgruppen. Samtidig blev DKU, af Komintern, styret mod en enhedsfrontstrategi, hvor de skulle kæmpe sammen med Socialdemokratiet mod fascisterne .

Sammenhænge og relationer

Venstrefløjen i Danmark er karakteriseret ved en bredde fra parlamentariske reformpartier til revolutionære grupperinger uden for Folketinget og aktivistiske netværk, der opererer på gadeplan.

Parlamentarisk samarbejde – De etablerede partier – SF, Enhedslisten og Alternativet – samarbejder i Folketinget om fælles politiske mål, især inden for velfærd, klima og udlændingepolitik. De indgår i det såkaldte "rød-grønne flertal" sammen med De Radikale .

Forholdet mellem SF og Enhedslisten er præget af både samarbejde og konkurrence. SF er det moderate ansigt, der kan indgå i brede politiske forlig og regeringssamarbejde, mens Enhedslisten ofte indtager en mere principfast og systemkritisk rolle. Alternativet indtager en særstilling med sin grønne profil, der tiltrækker vælgere på tværs af den traditionelle venstre-højre-skala.

Forholdet mellem partier og aktivistmiljøer – De parlamentariske partier står over for et spektrum af yderliggående venstrefløjsgrupper – fra DKP og Kommunistisk Parti over SAP til forskellige socialistiske netværk – der opererer uden for Folketinget og ofte kritiserer de etablerede partier for reformisme og kompromis med kapitalismen. Disse grupper deltager dog lejlighedsvis i fælles demonstrationer og kampagner med de parlamentariske partier, især når det gælder modstand mod udlændingestramninger, EU og NATO.

Forholdet mellem de parlamentariske partier og de aktivistiske miljøer som AFA er mere komplekst. AFA opererer uden for partipolitikken og anvender metoder, som partierne officielt tager afstand fra. Samtidig er der et ideologisk slægtskab, og AFA's antifascistiske dagsorden deles i vid udstrækning af venstrefløjspartierne, selvom midlerne adskiller sig.

Interne spændinger – Ligesom på højrefløjen er der tale om et komplekst landskab med partihop, interne uenigheder og ideologiske skel, der konstant forskyder grænserne mellem de forskellige aktører. Enhedslistens interne fraktionsstridigheder, senest med Rødt Venstre, vidner om, at der fortsat er betydelige ideologiske spændinger på den yderste venstrefløj om partiets strategi og modernisering .

Antifascistisk aktivisme – Det venstreradikale miljø er ifølge SFI's kortlægning karakteriseret ved antifascistiske, anarkistiske og libertære strømninger . Den antifascistiske strømning fungerer som en modkultur til højrefløjen, og miljøet deler en overordnet anarkistisk ideologi, som kan komme til udtryk i modarbejdelsen af fascisme, nazisme, racisme, sexisme, miljøødelæggelser og homofobi . Denne aktivisme kan til tider være militant og resultere i konfrontationer med højreekstremister samt politisk motiveret vold, hvilket har været genstand for politisk debat .

Myndighedernes vurdering

Politiets Efterretningstjeneste og Center for Terroranalyse offentliggør årlige vurderinger af terrortruslen mod Danmark. Ifølge den seneste vurdering fra 2025 er trusselsbilledet blevet mere fragmenteret og uforudsigeligt, hvor flere aktører – herunder med relation til organiseret kriminalitet – spiller en større rolle . Den samlede terrortrussel mod Danmark er fortsat i niveauet "alvorlig", som er niveau fire ud af fem .

Den væsentligste terrortrussel mod Danmark udgår fortsat fra militante islamister, og truslen er aktuelt blandt andet drevet af konflikten i Mellemøsten, som har radikaliseret og mobiliseret militante islamister . Der ses både velkendte trusselsaktører som Islamisk Stat og al-Qaida, men også trusler fra aktører, der ikke tidligere har haft betydning for trusselsbilledet herhjemme . Kombinationen giver et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede.

Terrortruslen fra højreekstremister

Terrortruslen fra højreekstremister er fortsat i niveauet "generel" – niveau tre ud af fem . De højreekstreme miljøer er inspireret af tankegods fra nationalsocialisme, fascisme og ultranationalistiske strømninger. Der findes både racistiske og kulturelle (anti-muslimske) retninger.

Nationalsocialistiske grupper som Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse er åbent antidemokratiske, antisemitiske og racistiske og henter ideologisk inspiration fra Hitlers Tyskland. Voldsanvendelse hyldes som den stærkes ret. Historisk har disse miljøer været forbundet med voldelige handlinger, herunder brevbombesagen i 1997, hvor en ledende dansk nazist blev idømt otte års fængsel for forsøg på at sende en brevbombe og for at have skudt og såret en politibetjent.

De ultranationalistiske og antimuslimske grupper har fjendtlighed over for indvandring og alt, der opfattes som "udansk", som det centrale element. De opererer i en gråzone mellem nationalkonservative miljøer og mere ekstreme grupperinger. Der er typisk ikke enighed om, hvilke metoder der kan legitimeres, eller i hvor høj grad indvandrere og muslimer skal fratages deres demokratiske rettigheder.

Hooligan-miljøer som Ultra White Pride fungerer som rekrutteringsbase for højreekstreme miljøer og har historisk været involveret i voldelige overfald. PET vurderer, at danske højreekstremistiske miljøer både fysisk og online har styrket deres transnationale forbindelser, ligesom der er tendenser til øget voldsparathed. Truslen er fortsat domineret af især unge, der bliver radikaliseret og rekrutteret i virtuelle fora .

Terrortruslen fra venstreekstremister

PET har i 2025 hævet trusselsniveauet fra venstreekstremister fra "minimal" til "begrænset" – niveau to ud af fem . Dette skyldes især reaktualiseringen af den pro-palæstinensiske dagsorden som en samlende sag i miljøet, ligesom der i Vesteuropa er set en stigning i venstreekstremistiske voldshandlinger de seneste år .

I PET's årsberetning for 2024 blev det noteret, at truslen fra venstreekstremister var i niveauet minimal, men med et stigende aktivitetsniveau i miljøet. Dette skyldtes især reaktualiseringen af den pro-palæstinensiske dagsorden som samlende sag, hvilket skabte en platform for konkret handling og radikalisering blandt danske venstreekstremister .

Der er konkrete eksempler på venstreekstremistiske voldshandlinger. I januar 2026 blev en borgerlig debattør udsat for et brandbombeangreb, og en antifascistisk gruppe tog ansvaret . Dette har ført til politiske spørgsmål om, hvorvidt militante venstreekstreme grupper bør klassificeres som terrororganisationer . I Folketinget er der stillet samrådsspørgsmål om netop dette, ligesom der er blevet spurgt til et geografisk overblik over, hvor i Danmark venstreekstreme grupper primært opererer .

Antimyndighedsekstremisme

Terrortruslen fra antimyndighedsekstremisme er fortsat i niveauet "begrænset" – niveau to ud af fem . Denne form for ekstremisme er kendetegnet ved en stærk mistro til myndighederne samt en opfattelse af, at der eksisterer en skjult elite, der forsøger at opnå kontrol over og udnytte befolkningen . Antimyndighedsekstremismen i Danmark har en stærk onlinetilstedeværelse, og PET vurderer, at disse tendenser kan udgøre en trussel mod myndighedspersoner .

Nye tendenser: Fragmentering og "Crime as a Service"

PET påpeger, at trusselsbilledet er blevet mere fragmenteret, og at andre aktører end de traditionelt ideologisk motiverede spiller en større rolle . Der ses blandt andet eksempler fra udlandet på, at fænomenet "Crime as a Service" – hvor alvorlig kriminalitet udføres af – til tider meget unge – gerningspersoner på bestilling via virtuelle markedspladser – er blevet anvendt på måder, der har betydning for terrortruslen . Dette kan også få betydning i en dansk terrorsammenhæng.

Organiserede kriminelle netværk er primært motiverede af at tjene penge og sikre status i kriminelle miljøer. Men der er en risiko for, at aktører, der ikke selv er ideologisk motiverede, mod betaling, løfte om status eller som resultat af afpresning agerer som stedfortrædere for andre aktører med ideologiske motiver. Dermed kan organiserede kriminelle netværk få en betydning for terrortruslen .

Statslige aktører har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen. Det gælder i særlig grad Iran, som udgør en trussel mod israelske og jødiske interesser i Europa, herunder Danmark. Samtidig ses en øget anvendelse af kriminelle som stedfortrædere i gennemførelse af terrorangreb fra især Iran, hvilket gør truslen mere uforudsigelig .

Historisk eksempel: Blekingegadebanden

Blekingegadebanden er det mest markante danske eksempel på en venstreekstrem gruppe, der begik alvorlig kriminalitet for at finansiere en terrororganisation. Gruppen var en radikal venstreorienteret gruppe danskere, der fra december 1972 til maj 1989 begik en række røverier. Gruppen fik sit navn, da politiet i maj 1989 fandt frem til deres lejlighed i Blekingegade på Amager, hvor der blev fundet et stort våbenlager, sprængstoffer og "drejebøger" til uopklarede røverier.

Banden begik røverier for at skaffe penge til blandt andet den militante, marxistiske palæstinensiske organisation Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Banden stod bag røveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988, hvor den slap af sted med cirka 10 millioner kroner, men hvor den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen blev skudt og dræbt.

I 1991 blev bandens medlemmer idømt straffe på op til 10 års fængsel for røveri af særlig farlig karakter, men ingen blev dømt for drabet, da det ikke kunne bevises, hvem der affyrede det dræbende skud. Sagen er stadig åben, da en drabssag aldrig bliver forældet. Blekingegadebanden er fortsat aktuel, da et af bandens mest markante medlemmer, Torkil Lauesen, i 2025 er dukket op som mentor for en ny generation aktivister og er blevet hyldet for sin indsats. Dette har vakt bekymring for, at unge igen kan forføres af ideen om, at vold er et legitimt politisk værktøj.

"Incel" er en sammentrækning af de engelske ord "involuntary celibate" – altså en person, der lever i ufrivilligt cølibat . Begrebet dækker over personer (primært mænd), der ønsker et romantisk eller seksuelt forhold, men oplever, at de ikke er i stand til at opnå det .

Det er vigtigt at forstå, at incel-begrebet dækker over en bred gruppe, og at de fleste incels ikke er voldelige. Incel-miljøet rummer flere forskellige typer:

• Mange incels er ensomme unge mænd med dårligt selvværd, der vender deres frustration indad og lider under en dyb fremmedgørelse . Forskning viser, at de ofte har historier om mobning, fraværende forældre, voldsomme skilsmisser og social isolation .
• En gruppe incels vender derimod vreden udad – mod kvinder, mod samfundet og mod de kvinder, de opfatter som årsag til deres situation . Det er denne gruppe, der udgør en bekymring i forhold til vold og terror.

Incel-kulturen udspringer af den såkaldte manosfære – et netværk af antifeministiske og mandechauvinistiske miljøer på internettet . Incels tilhører ofte en fatalistisk ideologi kaldet "blackpill", som hævder, at deres lave status skyldes uforanderlige faktorer som udseende og at feminisme har givet kvinder for høje standarder, så de hellere vil være alene end indgå i forhold med "uattraktive" mænd .

Er incels organiserede?

Ja, incels er organiserede, men på en særlig måde, der adskiller sig fra traditionelle organisationer.

Løst netværk uden klar ledelse – Incels udgør et relativt horisontalt, lederløst netværk frem for en hierarkisk organisation med én stærk leder . De er forenet af deres fælles frustrationer snarere end af enkeltpersoner. Dette gør det svært for myndigheder at forudsige angreb, da der ikke er en klar kommandostruktur at overvåge .

Online-fællesskaber med intern rangorden – Selvom bevægelsen er lederløs, findes der organiserede online-fora med en intern rangorden. Forummet Incel.is, som er incelsfærens primære samlingspunkt, opdeler medlemmer i seks rangordener baseret på antallet af indlæg og graden af tilslutning til "blackpill"-ideologien . Rangordnerne omfatter:

• Paragons – de højest rangerende brugere
• High-rank users
• Low-rank users
• Greycels – nye medlemmer/rekrutter
• Banned users – udstødte medlemmer
• Self-banned/deleted users – medlemmer, der har valgt at forlade forummet

For at blive medlem skal man være en heteroseksuel mand uden mulighed for at indgå i et forhold, og man skal acceptere kun at poste indhold, der er foreneligt med "blackpill"-ideologien. Reglerne håndhæves strengt – overtrædelser eller mistanke om at være "infiltrator" kan føre til øjeblikkelig og permanent udelukkelse .

Incel-fora som "ekkokamre" – Fora som Incel.is fungerer som såkaldte ekkokamre, hvor den fælles ideologi forstærkes og udfordres sjældent. De strenge optagelseskriterier og den hårde håndhævelse af regler sikrer, at "blackpill"-ideologien forbliver uantastet . Medlemmer, der afviger, bliver udstødt, hvilket skaber en selvforstærkende feedback-loop, hvor ekstreme holdninger belønnes, og moderate holdninger straffes .

Eksplosiv vækst – Incel-miljøet er i kraftig vækst. En forundersøgelse fra Center for Digital Pædagogik viser, at medlemstallet på looksmax.org er tidoblet fra ca. 6.000 i 2020 til 65.000 i 2025 – alene det seneste år er tallet næsten fordoblet. På incels.is er medlemstallet i samme periode steget med 150 procent . Ifølge Center for Digital Pædagogik skyldes væksten blandt andet, at sprog og udtryk fra incelsfæren er blevet mere almindelige også blandt danske unge, og at algoritmer på platforme som TikTok fremmer polariserende indhold .

Incels i Danmark

Udbredelse – Incel-fænomenet findes også i Danmark, men det præcise antal er usikkert. En omfattende rapport fra 2020 identificerede i alt 850 incels i de nordiske lande, hvoraf næstflest var fra Danmark . Det er dog vigtigt at påpege, at dette tal kun dækker de brugere, der i perioden delte misogyne opslag på platforme som Reddit, Twitter og 4chan – det faktiske antal kan være højere .

Ifølge Center for Digital Pædagogik er der tegn på, at sprogbrug og idéer fra incelfællesskaber er udbredt blandt nogle danske børn og unge, og fagfolk og forældre henvender sig i stigende grad med bekymringer . Danske Gymnasiers formand, Maja Bødtcher-Hansen, har udtalt, at incel-kulturen også mærkes på ungdomsuddannelserne, hvor den ultramaskuline digitale kultur vinder indpas i klasseværelserne .

Trusselsvurdering fra PET – Incel-miljøet er blevet en del af Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering. I PET's trusselsvurdering for 2024 fremgår det, at:

PET påpeger, at incels ofte færdes i internationale virtuelle interessefællesskaber med omfattende anonymitet, hvilket gør det "særdeles svært" for myndighederne at forudsige, hvem og hvor incels vil angribe . Incels vurderes at have en bred måludvælgelse og kan angribe både kvinder og mænd .

Konkrete danske sager – Der er flere konkrete eksempler på incel-relaterede sager i Danmark:

• Planlagt skoleskyderi i Aarhus (2022): En 27-årig mand blev i februar 2022 dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for at have planlagt et skoleskyderi i årene 2015-2018. Han havde undersøgt fire forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner i Aarhus, anskaffet sig to pistoler og opnået skydefærdigheder. Ifølge Digitalt Ansvar, der anmeldte manden, bundede forberedelserne i et had til kvinder, og han deltog i incel-diskussioner på internettet .
• Aarhus Universitet 1994: Danmarks eneste udførte skoleskyderi fandt sted på Aarhus Universitet den 5. april 1994. En 35-årig mand dræbte to kvindelige studerende og sårede yderligere to, før han tog sit eget liv. Selvom begrebet "incel" ikke eksisterede dengang, minder mandens motiver om andre voldsparate incels. Halvandet år inden mordene skrev han i en dagbog: "når det her læses, har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer", og beskrev kvinder som "hjernedøde nådesløse dåser" .

Er der organiseret incel-aktivitet i Danmark? – Incel-miljøet i Danmark er primært en digital subkultur snarere end en fysisk organiseret bevægelse. Danske incels deltager typisk i internationale online-fora frem for at have deres egne danske platforme. Dog tyder meget på, at idéer og sprog fra incel-kulturen er ved at brede sig blandt unge i Danmark, ikke kun i lukkede fora, men også på mainstream-platforme som TikTok og i kommentarspor . Dette gør incel-kulturen til en voksende bekymring for danske forældre, lærere og myndigheder.

PET og Center for Terroranalyse vurderer, at militante islamister fortsat udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark. Truslen er i niveauet "alvorlig" (niveau 4 ud af 5) . Både Islamisk Stat og al-Qaida har intention om at gennemføre angreb i Vesten, herunder Danmark . Det mest sandsynlige angreb vurderes at blive udført af en enkeltperson eller mindre gruppe, primært radikaliseret online, med lettilgængelige midler som skydevåben eller hjemmelavede bomber . Konflikten i Mellemøsten, særligt efter Hamas' angreb i oktober 2023, har radikaliseret og mobiliseret militante islamister og skabt et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede .

Kontakt til Arabiske stater og Iran

Der er konkret dokumentation for, at Iran udgør en direkte trussel mod israelske og jødiske interesser i Danmark og bruger moskéer og kriminelle netværk som platforme .

• Iran benytter stedfortrædere: Iranske efterretningstjenester rekrutterer operatører i Europa og benytter sig af kriminelle netværk til at planlægge og udføre angreb . Dette ses blandt andet i angrebet på den israelske ambassade i 2024, hvor to svenskere blev dømt for terrorhandling .
• Moskeer som platform: Konkrete eksempler viser, at Imam Ali-Moskeen i København er blevet undersøgt for sine forbindelser til Iran. Vedtægter har vist, at foreningens aktiver ved opløsning skulle sendes til det nu forbudte Islamisk Center Hamborg (IZH), og at moskéen skulle være underlagt Irans åndelige leder . PET har tidligere meldt ud om iranske efterretningstjenesters aktiviteter gennem moskéer .
• Tyrkiske Diyanet-moskéer: Der er også rejst bekymring om, at moskéer tilknyttet det tyrkiske præsidentstyre (Diyanet) fungerer som forlængede arme for Tyrkiet og spreder antidemokratiske værdier .

Gruppering af muslimer i Danmark

Muslimer i Danmark er ikke én homogen gruppe. De er organiseret i et mangfoldigt landskab af foreninger og moskéer, ofte opdelt efter etnicitet, sprog og teologisk retning .

• Etniske og sproglige skel: Moskéer og foreninger er ofte organiseret efter national oprindelse. Der findes tyrkiske, arabiske, pakistanske, somaliske, bosniske og afghanske moskéer, hver med deres eget sprog og kulturelle fællesskab .
• Teologiske retninger: Der er både sunni-muslimske og shia-muslimske moskéer samt den mindre Ahmadiyya-bevægelse . Det betyder, at der også er forskellige religiøse praksisser og fortolkninger.
• Landskabet er fragmenteret: Moskéerne orienterer sig primært mod andre moskéer med en tilsvarende etnisk profil, og der er ikke ét samlende repræsentationsorgan for muslimer i Danmark. De muslimske organisationer modtager i modsætning til i Sverige og Norge ikke statsbidrag .
• Forskellige typer foreninger: Ud over moskéer findes der en række muslimske ungdomsorganisationer, kulturelle foreninger og nødhjælpsorganisationer, som kan have vidt forskellige formål og tilknytninger til det danske samfund .

Relationer til bandegrupperinger i Danmark og Sverige

Der er en voksende bekymring for sammenblandingen mellem organiseret kriminalitet og terrorisme. PET vurderer, at "Crime as a Service" – hvor kriminelle netværk mod betaling udfører opgaver for andre aktører – er et fænomen, der også kan få betydning for terrortruslen .

• Stedfortrædere for terror: Risikoen er, at personer med relation til organiseret kriminalitet, som ikke selv er ideologisk motiverede, mod betaling eller afpresning kan agere som stedfortrædere for ideologiske aktører, herunder militant islamistiske grupper .
• Iran bruger kriminelle netværk: Som nævnt er det dokumenteret, at Iran bruger kriminelle netværk som stedfortrædere til at planlægge og udføre angreb i Europa, herunder i Danmark . Dette skaber en uforudsigelig trussel, da de kriminelle aktører ikke nødvendigvis deler de ideologiske motiver.
• Grænseoverskridende kriminalitet: Sager som angrebet på den israelske ambassade, hvor to svenske statsborgere blev dømt, viser, at der er en grænseoverskridende dynamik mellem kriminelle miljøer i Danmark og Sverige . Ligeledes er to mænd fra Aarhus blevet udleveret til Tyskland for spionage for Iran .

Sammenfattende er der altså en række militant islamistiske miljøer i Danmark, der vurderes at kunne udføre terrorhandlinger. Samtidig er der konkrete eksempler på, at visse moskéer har forbindelser til stater som Iran, og at bandekriminelle netværk i stigende grad bliver brugt som værktøjer af statslige aktører i en terrorsammenhæng.

Der er flere forskellige typer af miljøer i Danmark, som myndighederne vurderer som anti-demokratiske. De adskiller sig i deres ideologiske udgangspunkt, men deler en grundlæggende modstand mod demokratiet.

Ekstremistiske islamistiske miljøer

Dette er en af de væsentligste grupperinger. En officiel redegørelse fra 2013 beskriver tilstedeværelsen af salafistiske miljøer, som er "udpræget antidemokratiske i deres samfundsopfattelse" og som tager "entydigt afstand fra demokratiet". Ifølge samme redegørelse mener medlemmer af disse grupper, at man er forpligtet til at følge Sharia i sin helhed og ønsker at indrette zoner i Danmark med islamiske straffeprincipper .

Højreekstreme og venstreekstreme miljøer

Ud over de islamistiske miljøer findes der også grupperinger på både højre- og venstrefløjen, der betegnes som ekstremistiske. Kortlægninger viser, at der er personer og grupper i disse miljøer, der er parate til at bruge vold for at nå deres politiske mål . Deres ideologier er ofte karakteriseret ved forenklede verdensbilleder, fjendebilleder og manglende respekt for demokratiets institutioner .

Definition af ekstremisme

Ulovligheder som strategi

Der er eksempler på, at disse grupperinger kan finde på at begå ulovligheder, og det er en central bekymring for myndighederne.

• Anvendelse af vold: Rapporter har vist, at der er miljøer i Danmark, der er parate til at gøre brug af politisk vold for at nå deres mål . Dette kan spænde fra trusler og chikane til mere alvorlig vold.
• Opfordring til vold: Nogle anti-demokratiske grupper opfordrer direkte til eller legitimerer brugen af vold for at fremme deres sag .
• "Flydende grænser": Det er vigtigt at forstå, at grænserne mellem grupper, der udtrykker anti-demokratiske holdninger, og dem, der rent faktisk begår ulovligheder, kan være flydende. Individer kan bevæge sig mellem forskellige miljøer, og der kan være enkeltpersoner, der udfører ulovlige handlinger uden nødvendigvis at være en del af en organiseret gruppe, men i miljøets ånd .
• Myndighedernes indsats: Derfor har regeringen og Folketinget fokus på at sætte ind over for disse grupperinger. Folketinget har udtalt, at der skal sættes "effektivt ind over for dem, der bekæmper vores grundlæggende værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligeværd" . Dette inkluderer en bred vifte af initiativer fra forebyggende arbejde i kommunerne til politiets indsats .

Sammenfattende er der altså dokumentation for, at der i Danmark findes organiserede miljøer og enkeltpersoner, hvis ideologi er i direkte modstrid med demokratiet, og som er villige til at bruge ulovlige midler, herunder vold, for at fremme deres sag. Myndighederne overvåger og bekæmper aktivt denne trussel med en kombination af forebyggelse, lovgivning og politiindsats.