Jan Engelbrecht Pedersen

Velkommen til mit univers

Jan

De to vigtigste dage i dit liv er den dag du blev født og den dag du forstår hvorfor

At leve et menneskeliv handler om at virke i samarbejde med andre.
At give, at modtage, at reflektere og mærke verden.
Jeg virker i livet ved at udleve mine potentialer.
Jeg er et politisk menneske og derfor engageret i politik på mange niveauer.
Jeg er af natur et reflekterende menneske der elsker at sætte mig ind i dybt kompliceret stof.
Mine interesser er naturligvis omdrejningspunktet og de er primært:
Musik (at spille, komponere, skrive tekster og producere musik), teknik (At udvikle og at servicere på primært elektronisk udstyr), softwareudvikling, webdesign, politik (landspolitik, lokalpolitik, boligpolitik).
Jeg mener, at man altid skal reflektere over analysere og konkludere på ens oplevelser og erfaringer i livet. Der er læring i alt, hvad man beskæftiger sig med og man lærer hele livet.

Musik

Samtale

Facebook

Udvikling

Politik/Debat

Løsninger skabes i samarbejde

Det er når mennesker samarbejder om løsninger, at de store og gode resultater nåes.
Derfor anser jeg det for vigtigst at individet giver plads til andres ideer og inputs når man skal løse alle slags opgaver.
Det gælder når det handler om politik, udviklingsopgaver, marketing mv.
Derfor samarbejder jeg helst med andre når jeg arbejder inden for forskellige felter.
Jeg anser det for vigtigt at dem der skal bruge resultatet af mit arbejde har haft stor indflydelse på dets udformning.
Jeg mener ikke standard hyldevarer er en løsning da de aldrig passer ret godt. Men før en løsning kan identificeres må folks behov afdækkes og det kræver samarbejde og samtale.

Nogen gange skal man turde gå forest

Man skal altid lytte til andre og forstå deres synspunkter. Men indimellem må man også gå forest og være toneangivende, et fyrtårn der viser vejen.
Det prøver jeg i mit politiske, musikalske og professionelle virke.
Andre gange indser man at andre har de geniale løsninger og man giver dem plads.
Hvis jeg i mit professionelle virke som udvikler eller producer/sangskriver indser at andres løsninger er de bedste henviser jeg til disse eller indgår samarbejde med disse. Det handler altid om at de stærkeste kræfter kommer i spil i enhver situation.