Sikker kommunikation

3.1. Det historiske perspektiv: Frankrig som foregangsland

Frankrig har historisk set været et foregangsland for regulering af kryptologi. I 1999 blev den franske lov om regulering af kryptologi ændret fra et forbud til en liberalisering, men staten bevarede stadig betydelig kontrol. Den franske efterretningstjeneste DGSE besidder en teknisk dekrypteringskapacitet kaldet "Chiffre offensif", og fransk lov giver myndighederne mulighed for at presse virksomheder og borgere til at udlevere kryptonøgler under trussel om straf.

3.2. Moderne eksempler: Frankrigs aktuelle offensiv

I november 2025 forlod sikkerhedsplatformen GrapheneOS Frankrig med den begrundelse, at "Frankrig ikke er et sikkert land for open source-privatlivsprojekter". Dette skete i kølvandet på fransk støtte til EU's Chat Control-forslag, der krævede scanning af private chats. Selvom et forslag om bagdøre i Signal m.v. blev forkastet af Nationalforsamlingen i marts 2025, viser udviklingen en bekymrende tendens.

EncroChat og Sky ECC: Kriminelles falske tryghed

I årevis benyttede det kriminelle miljø sig af særlige krypterede telefoner og beskedtjenester som EncroChat og Sky ECC for at undgå politiets overvågning. Disse platforme, der var særligt populære blandt organiserede kriminelle i hele Europa, blev anset for at være sikre og blev blandt andet brugt til at koordinere store narkotikatransporter, planlægge bandeopgør og hvidvaske penge. Tjenesterne markedsførte sig selv med høj sikkerhed og kryptering, som de kriminelle stolede blindt på.

Et internationalt gennembrud

Gennembruddet kom i foråret 2020, da det lykkedes fransk politi, i et samarbejde med blandt andet hollandske og belgiske myndigheder, at bryde krypteringen af EncroChat. Operationen, som i retskredse er blevet sammenlignet med et digitalt "fiskeri", gav myndighederne adgang til at læse med i kommunikationen i realtid. De indsamlede data blev siden delt med andre europæiske lande, herunder Danmark, gennem officielle retsanmodninger og har siden dannet grundlag for en lang række efterforskninger og tiltaler.

Dansk kriminalitet afsløret

I Danmark har materialet fra de knækkede chats vist sig at være en guldgrube for politiet. Især National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har brugt oplysningerne til at optrevle komplekse netværk og identificere personer, der ellers var skjult bag dæknavne.

• Narkotikasager: En lang række domme for indsmugling og handel med store mængder narkotika er faldet på baggrund af beviser fra EncroChat. Eksempler inkluderer en 66-årig kvinde, der blev idømt 10 års fængsel for at have afhentet 10 kilo amfetamin, og en 55-årig mand, der fik samme straf for at have modtaget 22 kilo kokain. Også den notoriske hashsmugler Birger de Wett Olsen blev dømt til otte års fængsel i en kokainsag, hvor EncroChat-materiale udgjorde en central del af bevisførelsen.
• Vold og drab: Korrespondance fra Sky ECC har blandt andet været afgørende i en sag om et dobbeltbandedrab ved en Meny-butik i Kalundborg, hvor seks personer blev idømt fængsel på livstid.
• Økonomisk kriminalitet: Også i sager om organiseret hvidvask for hundredvis af millioner kroner har de krypterede beskeder hjulpet politiet med at identificere og anholde centrale bagmænd.

Retssikkerhed og kritik

Trods de store succeser har brugen af beviser fra de knækkede platforme også rejst en række kritiske spørgsmål om retssikkerhed og bevisførelse. Flere forsvarsadvokater har påpeget problematiske forhold ved materialet.

• Manglende gennemsigtighed: Advokater har kritiseret, at det ikke har været muligt at få fuldt indblik i, hvordan data præcist er indsamlet og behandlet af franske myndigheder. Dette gør det vanskeligt at vurdere bevisernes validitet og integritet.
• Ufuldstændige data: Der har været tilfælde, hvor det modtagne materiale har været ufuldstændigt, med beskeder der mangler eller er sendt flere gange. Dette kan skabe et misvisende billede af, hvad der faktisk er blevet aftalt og kommunikeret, især hvis kun den ene parts beskeder er tilgængelige.
• Tunnelsyn: Der har været en frygt for, at politiet og anklagemyndigheden kan udvikle et "tunnelsyn", hvor de ensidigt fokuserer på at bekræfte en teori baseret på chatmaterialet uden tilstrækkeligt at verificere det mod andre, uafhængige beviser.

På trods af kritikken har Højesteret i Danmark taget stilling til spørgsmålet og fastslået, at det ikke er forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at anvende beviser fra EncroChat og Sky ECC i danske straffesager, da de er indhentet via officielle retsanmodninger fra udlandet. Anklagemyndigheden understreger, at man kun rejser tiltale i sager, hvor der er en klar forventning om domfældelse, og at man bestræber sig på at verificere chat-indholdet med andre oplysninger.

Det teknologiske kapløb fortsætter

Succesen mod EncroChat og Sky ECC har ikke sat en stopper for kriminelles brug af krypteret kommunikation. Tværtimod viser nye tendenser, at de tilpasser sig og udvikler endnu mere avancerede løsninger.

• Stellar Security: Mediet Radar har afsløret, at der i kriminelle miljøer markedsføres en ny krypteret telefon ved navn Stellar Security eller Stellar Protect, som siges at være udviklet i Danmark. Telefonen skulle have avancerede sikkerhedsfunktioner, herunder mulighed for selvdestruktion, hvis politiet forsøger at hente data, samt mulighed for at slette alt indhold med få tryk.
• Politiets oprustning: For at imødegå denne udvikling opruster politiet også. Justitsministeren har udtalt, at politiet skal bruge flere kræfter på at knække koder, og NSK har blandt andet etableret en ny enhed, der specifikt skal fokusere på dataanalyse og krypteret kommunikation. Der er dog også udfordringer med at rekruttere de nødvendige it-specialister til opgaven.

Kapløbet mellem politiets efterforskningsteknikker og de kriminelles forsøg på at opretholde hemmelig kommunikation er således langt fra slut.

3.3. Storbritanniens "Snooper's Charter" og kampen mod Apple

Storbritanniens Investigatory Powers Act (2016), også kendt som "Snooper's Charter", giver regeringen ret til at kræve tekniske bagdøre. Dette førte til en historisk retssag mellem Apple og den britiske regering om iCloud-kryptering. I stedet for at efterkomme kravet om en bagdør valgte Apple at fjerne Advanced Data Protection (ADP) i Storbritannien. Efter amerikansk pres på Storbritannien blev der set et diplomatisk tilbagetog fra London, men sagen illustrerer de spændinger, der eksisterer mellem privatliv og overvågning.